Kongen vender tilbage

•22. marts 2010 • 1 kommentar

Thomas Rode Andersen har netop afsluttet en tur rundt på størstedelen af Europas 3-stjernede michelin-restauranter. Han benyttede lejligheden til at lade sig inspirere og skabe en menu som han i den forgangne måned har serveret på Kong Hans. Læg i øvrigt mærke til manden er stor IWC-fan. Selve aftenen var ganske fin, med især de hvide vine som aftenens højdepunkter. Herudover også en fortrinelig italiensk rødvin fra den norditalienske alpeby Alba, det giver jo en ekstra charme når man netop har kørt på ski i Alba ugen før.

Mange af retterne havde hver deres unikke præg, eksempelvis en risotto med et lag bladguld og en Spaghetti carbonara der absolut aldrig havde set italien, indeholdende virtuel spaghetti lavet af hønsefond.

Restauranten kan absolut anbefales hvis man vil prøve lidt mere end det man normalt får. Her har finanskrisen absolut ikke ramt.

Eliten til Anton

•7. januar 2010 • Skriv en kommentar

Så letter eliten atter fra Kastrup Lufthavn med destination St. Anton.

For lige at komme i stemning smider jeg lige lidt af hvad der skete sidst.

Nytår 2009/2010

•23. december 2009 • 1 kommentar

Nytåret nærmer sig og årets champagne er netop indkøbt.

På anbefaling fra kazuoasano bliver årets sidste dag skyllet ned med årgang 2000 Dom Perignon.

Efter den lidt skuffende ’99 årgang og den manglende årgang 2001 ser det ud til at 2000’eren er det bedste bud på markedet lige pt.  Af samme grund er der investeret i et par flasker ekstra der kan hives frem når lejligheden byder sig.

Den opmærksomme vil måske bemærke de to flasker Gosset i baggrunden. Siden El Bulli valgte Gosset brut excellence som deres huschampagne har jeg ønsket at prøve den, og da jeg praktisk talt faldt over den røg der to flasker med hjem. Så må den supplere op hvis 6-packen fra LVMH løber tør 😉

Motivation til vintertræningen

•1. december 2009 • 4 kommentarer

På trods af erfa-gruppens medlemer alle er kommet i omdrejninger med træningen til CPH Marathon 2010, og den ugenlige træningsmængde på nuværende tidspunkt ligger et godt stykke over de 50 km, så jeg tænkte at lidt motivation i form af håneret og risiko for ydmygelse, kunne være medvirkende til at give det sidste til de regnvåde træningsture.

Kan I ikke oprette jer som brugere på Keep on moving, og tilmelde jer teamet Elite runners? Så kan vi alle se, hvis der skulle være en enkelt der falder af i løbet af foråret.

Som at se “The Danish Airforce”

•17. november 2009 • 1 kommentar

Watch and learn drenge – skiperfection:

http://www.youtube.com/watch?v=i9WWdpwvt6Y&feature=player_embedded

Krise… Hvilken krise…?

•11. november 2009 • 2 kommentarer

Nu da der er travlhed med lille Max, så tager jeg lige æren for dette indlæg…

Vi kender jo alle Joachim von And’s bugnende pengetank, og derfor er det rart, at der bliver draget paralleller direkte til ERFA-gruppen.

Denne nye Jumbo-bog bærer jo således samme overskrift, som ERFA-gruppens ‘statement’ – se blot:

KC-03 November 11, 2009

KC-02 November 11, 2009

Linde-Werdelin – Lån et ur

•28. oktober 2009 • Skriv en kommentar

Siden de fleste her på siden interesserer sig for ure i den mere eksklusive ende, og gerne hjælper en ven i nød der mangler et specielt ur til en specielt lejlighed tænkte jeg at jeg ville poste denne mulighed.

Det danske mærke Linde-Werdelin laver noget utraditionelle ure, men dog af ganske høj kvalitet.  Hvis man vil prøve en af deres modeller i et par dage giver de nu mulighed for det. Det er relativt simpelt. Uret bliver leveret med FedEx 3-4 dage efter du har bestilt det. Uret kommer i to papkasser. Den yderste skal man bare smide ud. Den anden skal man så bruge til at sende uret tilbage i. Alle returneringspapirer er udfyldt, så det eneste man skal gøre er at sætte en dato og underskrift på papirene og så ringe til FedEx’s danske kontor for at aftale afhentning.

Om man syntes om urene er en smagssag, men at det er ganske høj kvalitet ift. det gennemsnitlige ur på danskernes arme kan vist ikke diskuteres.

http://www.lindewerdelin.com/get-one/try-it

Ingen Dom Perignon 2001?

•30. september 2009 • 2 kommentarer

Ubekræftede rygter fortæller, at druerne anno 2001 simpelthen ikke var gode nok til at sende Dom Perignon 2001 på gaden. Derfor kommer vi nok desværre til at ‘nøjes’ med den ganske udemærkede årgang 2000 eller til særlige lejligheder årgang 1996.

Jeg vil understrege, at dette er ubekræftede rygter, så indtil videre afventer jeg fortsat situationen…

Ingen prisstigning på Rolex i år!

•30. september 2009 • Skriv en kommentar

Jfr . dette link så bliver der ingen prisstigning på Rolex i år:

http://www.business.dk/article/20090930/break/90929049/

Så kan det også være at de økonomisk mindre velstillet kan være med!

Jeg overvejer pt. selv at udvide Rolex samlingen med en pre-daytona (6238) eller en Explorer 2 (1655). Kigger  naturligvis efter et i mint.

Fyringer i kommunerne = På høje tid

•24. september 2009 • 1 kommentar

Endelig kan vi konstatere at kommunerne begynder at fyre folk – først 400 i Kolding og senest 200 i Frederikshavn. Ikke fordi fyringer i sig selv er nogen god ting, men som alle andre organisationer, så er man fra tid til anden nødsaget til at trimme organisationen for at kunne forblive konkurrencedygtige.

Når folk på Nationen ævler om nedskæringer i velfærden, gamle mennesker der ikke bliver tørret i rø… og andet vrøvl, som en naturlig konsekvens af fyringerne, så er det ikke andet end verbale udbrud fra mindre bemidlede. Sørgeligt – men sandt. Men…. hvis – lad os nu sige 10% – af medarbejderne forsvinder, så kan det da godt være at borgerne vil opleve en velfærdsforringelse, men en ting er sikkert, hvis bare lederne kan en lille smule ledelse, så bliver forringelsen højst et par procent, og i de fleste tilfælde slet ikke mærkbar overhovedet.

Disse fyringer er for mig at se nødvendige og velvalgte og bør inspirere alle andre ledere til kontinuerligt at overveje situationen. Vi skal skærpe vores sanser, investere i de rigtige ting, tænke anderledes og trimme, hvis vi vil blive bedre. Dette gælder også på velfærdsområdet, hvor vi desværre på mange områder oplever at tiden står stille. Så…. jo tak – fyringer er velkomne, og med tiden skal der nok blive ansat på andre områder igen andetsteds i kommunerne med et bedre resultat til følge. Vi kommer til at få mere med mindre…..